top of page

Få tilskud fra Sygesikringen Danmark til zoneterapi

Opdateret: 1. jan.




Vidste du, at du kan få tilskud fra Sygeforsikringen Danmark når du får zoneterapi hos mig? Du får 115 kr. i tilskud til behandling efter en lægeligt stillet diagnose ved første henvendelse, og 75 kr. ved de efterfølgende behandlinger. Læs mere på:


Hvordan virker zoneterapi egentlig?


Når vi oplever stress, spiser usundt, ikke bevæger os, bruger os selv uhensigtsmæssigt og glemmer at passe på os selv, får vi for mange belastningsfaktorer i vores kroppe. I biopatien kaldes disse faktorer for antihomøostatiske faktorer (AHF). Under normale omstændigheder er kroppen i stand til selv at regulere mindre ubalancer, som vi løbende bliver udsat for, da vi ofte har et velfungerende immunforsvar. Når kroppen selv kan regulere de antimomøostatiske faktorer, den udsættes for, er kroppen i ligevægt fordi den kan regulere sig selv. Dvs. at regulationskapaciteten (RK) er større end AHF. Sygdom begynder at sætte ind når de antihomøostatiske faktorer (AHF) overstiger vores regulationskapacitet (RK) efter længere tids følelsesmæssig og fysisk stress i kroppen.


Zoneterapien hjælper med at afbalance din krops vitale organer, nervesystem, kredsløb, homron- og immunsystem etc. ved hjælp af reflekszonebehandling på dine fødder, så kroppens selvhelbredende kræfter bliver sat i gang. Herved kommer du nærmere balance (homøostase) og indre biokemisk ligevægt, som er en forudsætning for sundhed.


Zoneterapi kan ikke erstatte almindeligt lægeligt tilsyn, men komplementerer lægelig, eller anden sundhedsfaglig behandling. Sammen med fornuftig kost og levevis, kan zoneterapi bidrage til din sundhed og et liv i balance.

Sådan forgår en behandling

At få zoneterapi er yderst afslappende, selvom det kan være lidt ømt i starten. Ømhed i zonerne og "grus" er tegn på ubalancer og ophobede affaldsstoffer, som bliver udrenset med behandlingerne. Jeg tilpasser trykket så det passer til dér hvor du er, og du kan trække vejret stille og roligt under behandlingen.

Før behandlingen taler vi om dine ønsker for behandlingen, symptomer samt evt. lægeligt stillede diagnoser. Derudover spørger jeg ind til sygehistorie, medicinforbrug, din almentilstand mm., som jeg noterer i den journal jeg skriver for dig. På den baggrund tilpasser jeg den zoneterapeutiske behandling til dig.


Ved første behandling undersøger jeg dine fødder og mærker hvad fødderne "fortæller" mig, og giver dig en indledende behandling. Til den efterfølgende behandling, har jeg udarbejdet en behandlingsplan, som tager udgangspunkt i den lægeligt stillede diagnose du kommer med, de symptomer du ønsker behandling for, eller bagvedliggende årsager til symptomerne. Behandlingsplanen bliver udarbejdet i henhold til min viden om fysiologi, anatomi, 5-elementsteorien (TKM), organuret,  meridianlære, visuel foddiagnose og de zoneterapeutiske systemer, og justeres efter behov.


Du ligger eller sidder på den varme briks med løssiddende tøj, bare fødder og lægge. Jeg anvender UCCA fodsalve, som er lavet af økologiske, nærende olier, æteriske olier og bivoks.

Hvis det er relevant for din situation, taler vi om evt. behov for vitaminer og kosttilskud, kost, motion, åndedrætsøvelser etc., så du selv kan være med til at understøtte behandlingerne i din daglige levevis.


Vel mødt i klinikke til dejlig zoneterapi.


Kærlig hilsen

Ulla


Ulla - Ejer af klinikken
Ulla - Ejer af klinikken



50 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page