top of page
_DSC4220_edited.jpg

Om Ulla

Jeg har hele mit liv været interesseret i og betaget af sammenhængene mellem vores fysiske kroppe og vores indre verden. I 2015 tog jeg mit første massagekursus, som var en indføring i holistisk massage. En fantastisk verden som hurtigt greb om sig, og jeg begyndte herefter en egentlig uddannelse til RAB-godkendt massageterapeut. Siden kom zoneterapien til. I flere år kørte jeg parløb mellem mit arkitektjob og arbejdet i min klinik, indtil jeg i 2023 tog skridtet og blev behandler på fuld tid. Og det har jeg ikke fortrudt. Mit virke i klinikken bekræfter mig dagligt i, at massage, zone- og kranio sakralterapi kan bidrage med rigtig meget positivt og meningsfuldt til os moderne mennesker.

Jeg oplever stor glæde og mening i at være med til at hjælpe mine medmennesker med at finde årsager til kroppens udfordringer, og jeg glæder mig til også at give dig den behandling, støtte og motivation, som giver dig større glæde, balance og fred i krop og sind.

Kærlig hilsen

Ulla Vollmer Lund

Massage- og zoneterapeut (RAB)

  • Facebook
  • Instagram

Høj faglighed og professionel behandling

Jeg er uddannet fysiurgisk massageterapeut og idrætsmassør ved Skolen Kropsbehandling i Lyngby i 2018. Derudover er jeg uddannet zoneterapeut på Den Danske Zoneterapeutskole i Herlev i 2023. ​Endelig er jeg ved at uddanne mig til kranio sakral terapeut hos Lisbeth Reinhold, og integrerer allerede dét jeg lærer i mine behandlinger. 

 

Med min store interesse for krop og mennesker kan jeg ikke lade være med at forny mig og løbende få ny viden. Det gør, at jeg er veluddannet og har et højt fagligt niveau.

Jeg er RAB-registreret massage- og zoneterapeut, og medlem af brancheforeningerne Foreningen Registrerede Fysiurgiske Massører (FRFM) og ZoneConnection Terapeutforening (ZCT).

 

Begge brancheforeninger er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Du har derfor sikkerhed for, at jeg løbende holder mig opdateret om ny viden indenfor massage- og zoneterapifeltet. For at beholde min RAB-registrering skal jeg til hver forening dokumentere 16 timers relevant efteruddannelse årligt, eller 48 timers efteruddannelse fordelt over 3 år. 

 

Du kan få tilskud til zoneterapi, hvis du er medlem af Sygesikringen Danmark, hvis behandlingen omhandler en lægeligt stillet diagnose indenfor de seneste 12 måneder.

© Holistisk kropsbehandling v/ Ulla V. Lund

Falkevej 27 - 3200 Helsinge

26911919

massageholistisk@gmail.com

CVR: 37243922

MobilePay 78817

Fotos: maury.dk

bottom of page