top of page

Our Services

De fleste af os mennesker har medfødte eller tillærte skævheder i kroppen, som vi kan leve ganske fint med. Af og til giver ømhed og smerter i kroppen os mulighed for at dykke ned i disse skævheder. Med udgangspunkt i din kropsholdning, og ved at se på kroppen som en helhed, arbejder vi med korrektion af kroppens bindevævsforbindelser, og kan på den måde justere din kropsholdning.

 

Behandlingerne består af en kombination af lange glidende strøg, en mere specifik, dybdegående bearbejdning af kroppens bløde væv, og lange stræk. Jeg arbejder med behandling af det myofasciale system i form af afspænding og stimulering af bindevæv og muskler, lymfesystemet og ledfrigørelse. Endelig integrerer jeg kranio sakrale teknikker, hvor det er relevant for dig. Du vil med massagen, opleve en effektfuld og afbalancerende virkning af hele din krop.

Alle behandlingerne medvirker til forøgelse af blodgennemstrømningen i din krop, ledfrigørelse, lymfedrænage, afspænding- og stimulering af muskler, sener og bindevæv. Massagen udføres i roligt tempo, så dit parasympatiske nervesystem (Ro og hvile) aktiveres, og din krop slapper helt af. Vejrtrækning og udstrækning er også vigtige elementer i behandlingen.

Jeg integrerer min viden om traditionel kinesisk medicin (TKM) og 5-elementsteorien i behandlingen. Ofte giver det mening at kombinere massageterapien med muskulær zoneterapi, som genvej til afbalancering af organ- og følelsesubalancer, samt til at tilgå meget spændte eller følsomme områder via refleksologien.

 

Før behandlingen taler vi om dine behov og ønsker for behandlingen. Jeg undersøger dig, for at finde fysiske årsager til den aktuelle problemstilling fx. vævsskader, smerter, spændingsmønstre, stivhed, ømhed mm. Derudover spørger jeg ind til evt. sygehistorie, medicinforbrug, din almentilstand mm, som jeg noterer i den journal jeg skriver for dig. På den baggrund tilpasser jeg den rette behandling til dig, lige nu. Der er derfor aldrig to massager, der er ens. 

Massageterapi hos mig er en behagelig kropsoplevelse, som du trygt kan læne dig  tilbage i.  Du vil kunne mærke en "terapeutisk lækker" ømhed under behandlingen, men det er ikke meningen, at du skal opleve smerte under vejs, for så kommer behandlingen ikke til at skabe ro eller flow, eller virke smertereducerende. Derimod er målet, at du kan mærke, at behandlingen er relevant og giver noget til dig, at du kan falde til ro i din krop under vejs. Under behandlingen finder vi frem til dit "behagelige sted".

 

Hvis det er relevant for dig, giver jeg dig inspiration til øvelser, som du kan lave derhjemme, som understøtter behandlingen. Det kan være lige fra åndedrætsøvelser til styrke- eller afspændingsøvelser, afhængig af hvad du har brug for, tid til og mulighed for i din hverdag.  

Get a Quote

This is a Paragraph. Click on "Edit Text" or double click on the text box to start editing the content.

Thanks for submitting!

© Holistisk kropsbehandling v/ Ulla V. Lund

Falkevej 27 - 3200 Helsinge

26911919

massageholistisk@gmail.com

CVR: 37243922

MobilePay 78817

Fotos: maury.dk

bottom of page