top of page

GODT NYTÅR 2024


Jeg ønsker alle mine klienter, kolleger, læremestre, samarbejdspartnere og venner af huset et fantastisk og lykkebringende nytår, med masser af held og mod til at få realiseret jeres projekter, og til at få gjort, alle de vigtige ting, både på det personlige plan, og på de helt store linjer.


Håber også at 2024 vil bringe sundhed, fred og kærlighed til os alle.

Samtidig sender jeg en stor og varm tak for året der gik, og for jeres tillid og opbakning til min klinik.


Der er sket rigtig mange ting i 2023, som mine klienter kan nyde godt af:

  •  Jeg gik all-in som behandler fra november, så nu er der flere tider kalenderen

  •  Jeg blev færdiguddannet som zoneterapeut (RAB) i december

  • Som zoneterapeut RAB, har jeg nu også ydernummer hos Sygesikringen Danmark til zoneterapi, så du kan få tilskud til zoneterapi, som medlem af Sygesikringen Danmark

  • Blandt flere kurser i løbet af året, vil jeg fremhæve kurset i manuel lymfedrænage (MLD). MLD er en meget blid og utrolig effektiv behandling af hævede led, og væv i det hele taget fx i forbindelse med graviditet, skader eller inflammation

  • I april var jeg i Kerala i Indien i to uger, for at nyde, og få indsigt i autentiske ayurvediske behandlinger, som også har bidraget med inspiration til behandlingerne i klinikken.


Jeg er godt i gang med udvikling af mit mærke UCCA – Custom made care, som er mit lille hjertebarn, og består af kropsprodukter, produceret af økologiske olier, urteudtræk og andre ingredienser. Det er også de produkter, jeg bruger i klinikken. Har du særlige ønsker til et produkt, så sig endelig til, så laver vi et produkt, der passer lige til din hud, og det, du har brug for.


Klinikken og behandlingerne udvikler sig hele tiden. Jeg er åben overfor nye aktiviteter og samarbejder i form af fx virksomhedsbehandlinger, klinikfællesskaber, cremekurser etc. Kontakt mig endelig, hvis du har en god idé.


Vi ses i 2024 <3


Kærlig hilsen Ulla

4 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page